For knap 10 år siden fik jeg en opringning som kom til at få stor betydning for mit liv. Det var nemlig min redaktør hos forlaget Tellerup som ringede og fortalte, at jeg var kommet igennem det berømte nåleøje: De ville gerne udgive min bog ... jeg ville blive en udgivet forfatter.
På det tidspunkt vidste jeg ikke at det ville åbne op for et fællesskab som jeg den dag i dag stadig værdsætter højt, for jeg mødte folk som blev drevet af det samme som mig, nemlig at bruge meget tid på at skrive og læse og udgive. Selvom det er virkelig fedt at møde mit netværk som består af forfattere, forlag, bogbloggere og læsere på diverse bogmesser, så er det i hverdagen at det virkelig gælder. Et rigtig godt eksempel er corona-årene hvor verdenen gik i stå omkring os, men det havde ingen større betydning i det online fællesskab som eksisterer, for selvom bogmesserne blev lukket ned for en stund, fandtes fællesskabet stadig på de online platforme hvor vi kommenterede, likede og heppede på hinanden.
Dette fællesskab har også givet mig et par nære veninder og det føles virkelig som en gave at møde folk når man er ’oppe i årene’ og hvor der bare opstår en helt særlig forbindelse som gør at man snart taler om alt og intet – om både forfatterskabet og private begivenheder – og det er noget af det som har betydet … og stadig betyder … meget for mig.
Det er det samme jeg nu også har fundet i forbindelse med at jeg sidste år trådte ind på en ny sti i mit liv som handler om nordisk shamanisme og planteviden. Som man kan læse i andre blogindlæg og på min hjemmeside, drejede jeg ind på denne sti mest af alt grundet nysgerrighed og som research til forfatterskabet, men jeg blev hurtigt fanget og nu er det ved at blive en stor del af min hverdag. Jeg elsker at rejse på trommens lyd, at fejre årshjulets overgange og at møde mennesker som deler den samme gnist. Jeg elsker at jeg efterhånden helt automatisk tænker på bestemte planter hvis jeg støder på forskellige helbredsmæssige udfordringer som fx sår, hoste, forkølelse m.v. I forbindelse med et årsforløb som jeg i øjeblikket deltager i hos Maria fra Hyldemors Have, har jeg mødt to andre kursister som også bor i Køge, og for nogle dage siden mødtes vi ansigt til ansigt. Vi var alle spændte på om der var god energi og noget at tale om, men det havde vi ikke haft grund til at bekymre os om, for snakken flød let og vi har allerede aftalt at mødes igen.
Fællesskab er en særlig gave og det er helt fantastisk at kunne dele sin glæde for noget sammen med andre som føler på samme måde. Og mens jeg krydser fingre for at beholde mine specielle personer i mit liv, ser jeg også frem til at møde nye mennesker på min videre færd i livet.
